2018 – Et vildt år

Så er jeg ved at være igennem 2018 – nok det hårdeste år i de 12 år jeg har drevet Firtal. Men samtidig et år der har slået alle rekorder der er mulige at slå. Et år der har givet en ny partner til Firtal, og ikke mindst et år som har lært mig sindsygt meget.


Året startede i Firtal hårdt ud med den bedste måned nogensinde i januar, hvor vi fik testet en masse systemer og hvordan vi var klar til at skalere efter opkøbet af Jala-helsekost som blev gennemført i Oktober 2017. Vi var klar, men der lå en masse læringer og optimeringer, som vi har kunne implementere senere i vores forretning, og lad os sige det sådan, Januar er på ingen måde er en rekord måned længere. Det har været et stærkt vækst år.

Derudover har vi i 2018 været i en lang process med at finde den rigtige partner til vores fremtid for virksomheden. Vi lykkedes heldigvis med at finde den helt rigtige partner, og er allerede kommet godt igang sammen med dem. Vi skal fortsætte med at gøre det vi hele tiden har gjort, men samtidig finde så mange synergier vi kan i det nye setup. Det er en spændende, men også krævende process, hvor det ligger vanvittigt mange læringer.

I forhold til hvordan det er personligt at få en partner ind, kan jeg godt afsløre at det er en forandring fra at have været selvstændig i 12 år. Men samtidig er Firtal en virksomhed bygget på en kultur af læring, og det må man sige at vi får i det nye setup. Vanvittigt meget læring fra en god og stærk partner.

Derudover er det selvfølgelig noget specielt at sælge sin virksomhed, noget som udefra set ligner den ultimative succes, og måske også er et skridt på vej mod det. Det er ihvertfald et stort kadeau til virksomheden og teamet at en så stor virksomhed ser kvalitet i det vi har lavet. For mig er det faktisk den del der giver mig mest glæde, at vi og teamet har bygget noget andre ser en værdi i. Det lyder åndsvagt, jeg ved det, men ikke desto mindre er det det vigtigste ting i dette. Vi har bygget noget, vores nye partner, ser en stor værdi i, og det slår alt andet. Salgssum, afkast og alt det andet er sekundært i forhold til dette. Det være sagt, så giver det selvfølgelig en personlig frihed man ikke har haft før. Men indtil videre tror jeg ikke helt den følelse har ramt mig, det er ikke noget jeg kan mærke i min hverdag. Jeg skal stadig skifte bleer hver dag, og ungerne står stadig tidligt op.

Så alt i alt har 2018 været et godt år, men også et år hvor jeg er blevet 37, er måske ikke helt ung længere. Men også et år hvor man skal være taknemmelig for at have drevet virksomhed i 12 år med nogle vanvittigt dygtige mennesker, der har været omkring 300 mennesker ansat i Firtal i de 12 år. Det er fedt at kunne sige at de alle sammen har haft en stor betydning for at Firtal blev en succes, fra direktøren til lagermedarbejdere, alle har været vigtige. Men det aller fedeste er at kunne sige at vi har teamet som nu og i fremtiden kan skabe endnu mere success, og at vi stadig holder fast ved vores kultur og hvert år sørger for at uddanne elever, og tager 10-20 praktikanter hvert år. En stor del af vores ansatte i dag har enten været i praktik eller været elev hos os.

Jeg ser frem til et 2019 hvor vi i samarbejde med Matas skal vækst forretningen endnu mere, og udnytte vores nye partner til at give os endnu mere læring.


Gæsteindlæg: Simon Elkjær – Den sværeste disciplin som iværksætter

Forfatter: Simon Elkjær
Med mere end ti år som halvt eller helt selvstændig – og opfostret med Martin Thorborgs foredrag, bog og selfie-videoer – er der én ting omkring at få succes som iværksætter, der først nu står lysende klart i mit sind, og det vedrører evnen til at holde fokus og aldrig vige blikket fra målet.

Jesper Buch tordner mod de unge iværksættere på DR i Løvens Hule: “I skal arbejde på det her, som var det det eneste, der eksisterede i jeres sind.” Hans røst er tung og alvorlig, og hans øjne lyser af passion for at gøre en forskel i livet.

Selvom jeg ofte har hørt ham og andre succesfulde iværksættere fremhæve fokus og passion som værende nøglerne til succes, er det først for nyligt, at dette bundfældede sig i min bevidsthed.

En af de andre succesfulde iværksættere er Martin Thorborg, der siger, at du nærmest er selvskrevet til at gå på røven, hvis du starter flere ting på én gang. I denne udmelding er der også indlejret et budskab om, at hvis du forfølger en idé, skal du gøre det 100 %, hvis du skal blive en succes.

Fokus, fokus og atter fokus

Hvorfor er det så svært at holde fokus som iværksætter? Jo, det er det, fordi du af natur typisk har et drive for nyskabelse samt hele tiden at afsøge nye muligheder, og dette drive modarbejder din evne til at fastholde fokus.

Jeg har altid selv lavet tre-fire ting på én gang, og jeg har været i gang i ti år. Jeg kan med ro og sikkerhed i stemmen sige, at jeg ville have tjent væsentlig flere penge, hvis jeg i de sidste ti år “bare havde været ansat” i virksomheder. Der er ret høje lønninger i markedet i dag for evner som mine.

Det er først nu, jeg for alvor har lært at fokusere

Det er først inden for de sidste år, at jeg for alvor har lært at fokusere og fastholde øjnene på målet, og at jeg nu er nået til dette punkt, er tilstanden i min virksomhed et ganske godt eksempel på.

Det går nemlig i al beskedenhed ret godt, og det er, fordi mine medarbejdere og jeg fokuserer på at forløse virksomhedens vision.

Virksomheden hedder Nutimo, og vi er et online marketing-bureau. Det er der i og for sig ikke noget specielt ved; dem findes der vel over 500 af lige nu.

En måde, hvorpå vi adskiller os fra en stor del af vores konkurrenter, er dog ved, at vi har valgt udelukkende at fokusere på én kanal inden for online marketing, nemlig SEO & content marketing.

Der er bureauer, der kalder sig eksperter i growth hacking, Adwords, Bing, YouTube, Facebook, email-marketing, konverteringsoptimering, Linkedin, Twitter, Snapchat, programmatic, display-annoncer, videoproduktion, søgemaskineoptimering samt web- og appudvikling.

Min erfaring er, at desto flere forskellige discipliner, man – som bureau – fokuserer på, desto sværere bliver det at opretholde en samlet høj kvalitet af ens ydelser.

Man kan nemlig ikke være den bedste til alt, og en af vores styrker hos Nutimo er, at vi internt kan gøre hinanden bedre via sparring og vidensudveksling.

Dette kan vi, fordi vi har samme fagområde; derfor er vi altid up-to-date med, hvad der sker inden for vores felt, og mine kolleger og jeg er passionerede nørder, der eksperimenterer og forsøger en masse inden for vores fagområde med henblik på at få nye muligheder til at åbne sig.

Selvom vi udelukkende fokuserer på et fagområde, er der rigeligt at holde styr på, skulle jeg hilse at sige.

SEO og content marketing er nemlig i dag ekstremt mange ting, og jeg er ret overbevist om, at vi ikke ville vi være i stand til at holde os så ultraskarpe, som vi gør, hvis vi begyndte at fokusere på alt muligt andet end SEO og content marketing.

Jeg forsøger at nedprioritere mine sideprojekter

Jeg har stadigvæk en række sideprojekter ved siden af Nutimo, og det lyder måske modstridende og hyklerisk med tanke på dette indlægs pointe.

Det er det dog ikke, og det vil jeg gerne uddybe, hvorfor det ikke er. De andre projekter, jeg har, kræver maksimalt 1 % af mit samlede fokus, og flere af projekterne er startet med henblik på at styrke kvaliteten af arbejdet i Nutimo.

Blandt andet har jeg købt delejerskab i en blog, som i dag er en legeplads for nye SEO-tricks. De tricks, som viser sig at være effektfulde, kan mine kunder efterfølgende få glæde af uden at skulle agere prøvekaniner.

Derudover ejer jeg nogle udlejningslejligheder, og dem skal jeg blankt erkende, at jeg overvejer at sælge med henblik på at frigøre flere mentale ressourcer til Nutimo.

Derudover modtager jeg ugentligt forslag til nye projekter, som jeg kan være med i. Det være sig særligt nye start-ups og forretninger, men det bliver evigt og altid til et stort rungende nej herfra. Det er ganske enkelt nødvendigt for, at jeg også fremover kan bevare fuldt fokus på at drive min forretning og sikre, at den fremadrettet bliver endnu bedre.

Hvorfor er jeg iværksætter?

En af de ting jeg selv oftest overvejer, er hvorfor jeg egentlig er iværksætter. Det er jo et simpelt spørgsmål i virkeligheden, det er jo fordi jeg var uvidende nok til at tro på at jeg rent faktisk kunne lykkedes til trods for det overvældende antal fakta der pegede i den modsatte retning. Der er dog et helt lag underneden som nok er de mere grundlæggende og meget personlige grunde til at jeg er blevet iværksætter, eller at jeg ikke kunne lade være. Dem vil jeg forsøge at gennemgå efter bedste evne.

Arvesølvet

Jeg tror meget på at man bliver påvirket af arv og miljø, og ved på egen krop at personlighed og evner oftest kommer udfra egen familie. Hvis jeg skal kigge på min egen familie i en iværksætter kontekst, så kan jeg ihvertfald tegne et rart klart billede af hvorfor jeg er som jeg er.

Min mor er et meget kreativt menneske, og en af de ting jeg husker klarest fra min opvækst er at der umuligt kan være en hobby som hun ikke har prøvet, og ikke en forretningsmulighed som ikke er afprøvet. Hun har haft stor succes med nogen, og andre projekter mindre succes, men hun bliver ved med at prøve. Jeg tvivler på at hun har gjort disse ting for at tjene penge eller skabe noget stort. Det er snarere fordi hun ikke har kunne lade være. Hun har haft en nysgerrighed i forhold til at lære nye ting konstant og hele tiden prøve nye ting. Det er så absolut noget jeg kan se i mig selv. Jeg kan ikke se et nyt tool omtalt på twitter uden at afprøve det, og en ide der bare lugter lidt af noget nyt skal da prøves af. Jeg har helt klart arvet den kreative del fra min mor.

Min far har lige så længe jeg kan huske været iværksætter, og det har helt sikkert haft en omkostning i forhold til den tid han har kunne bruge hjemme. Det sjove er dog at min primære erindring fra mit barndomshjem går på at min far arbejdede meget, men at jeg selv som meget lille var klar over at det var fordi han var selvstændig. Han har også lavet mange forskellige ting, men har i højere grad været kommercielt orienteret. Det er nok også derfor at jeg som 10 årig, allerede definerede min drøm om at blive millionær inden jeg var 30.

Hans personlighed er meget mere entrepreneur end min mors. En god entrepreneur kan sagtens være kreativ, men oftest er de mest succesfulde mere fokuseret omkring at få tingene ud over rampen og har en større mængde af ansvarlighed og det her skal simpelthen lykkedes. Det er klart den del af min personlighed jeg har arvet fra min far.

Uddannelse

Jeg er nok faktisk lidt over uddannet i forhold til hvad jeg egentlig har evnerne til. Jeg har dog været heldig og “kreativ”, og er på den måde lykkedes med at få en cand.merc. i strategi organisation og ledelse. Men den er faktisk langt hen af vejen uinteressant i forhold til hvorfor jeg blev iværksætter. Uddannelsen havde dog en helt anden og enorm vigtig effekt på starten.

Jeg startede Made4men.dk imens jeg læste cand.merc – og var på den måde finansieret med SU. Det gav mig muligheden for at arbejde 70-80 timer om ugen, og arbejde sådan i 3 år uden at få løn. Det havde ganske simpelt ikke kunne lade sig gøre uden SU. Det er det bedste tidspunkt at starte virksomhed. Jeg har dog taget nogle læringer med fra mine forskellige uddannelser som jeg bruger til daglig.

Fra HA’en har jeg helt klart lært en masse omkring økonomistyring, og det kommer dagligt mig til gode. En af de ting jeg fortryder er at jeg ikke var bedre til statistik, jeg er blevet bedre efter, men for satan jeg gik glip af noget guld der.

Druk

Ja, hvem skulle have troet at druk kunne have en positiv indvirkning på at starte virksomhed. Men faktisk startede jeg en af mine første virksomheder, tenderz (udlejning af bartendere) i 2006 med Sandra Marquardsen (Hun er i øvrigt i dag både snart advokat og iværksætter med restaurant kæden köd). En ide vi fik mens vi stod i bar på Paddys i Horsens. Men det er kun en af de positive erfaringer druk har skabt mig, faktisk er den vigtigste ting druk har kunne bidrage med, Netværk.

Jeg arbejdede i stort set hele min studietid i klubben på handelshøjskolen, jeg var DJ. Det gjorde at jeg til trods for at jeg stort set ikke deltog i studiet, opbyggede et fornuftigt netværk og fik udfyldt det behov alle har for at omgåes andre mennesker. En ting der ikke er nemt når man er iværksætter. Det gjorde også da jeg sad i klubben og brugte alt for mange timer på at kode vores første oscommerce shop, at der altid var nogen jeg kendte omkring mig, og altid et opmuntrende klap. Jeg vil sige at det er måske det allervigtigste jeg har fået med fra min studie tid. Netværk gennem druk.

Personlighed

Alt den ovenstående er noget der bygger min personlighed som den er i dag, så fejlbarlig som den nu er. En af mine fejl er helt klart at jeg ikke selv har selvdisciplinen til at gøre tingene, jeg skal simpelthen skylde nogle andre mennesker at lykkedes med det jeg laver. Når jeg gør det øger jeg min chance for success ganske betragteligt, hvis ikke så er mig selv den jeg har snydt oftest.

Jeg har været mere igennem som iværksætter de sidste 10 år end jeg nogensinde havde troet jeg skulle komme igennem, og det bunder nok alt sammen i den tanke jeg havde som lille dreng om at jeg skulle være millionær, men jeg har efterfølgende analyseret mig frem til at det for mig slet ikke handler om pengene. Det handler i langt højere grad om følgende:

– Om at lave noget man synes er sjovt hver eneste dag.
– Om at lære noget hver eneste dag. Denne er for mig den allervigtigste.
– Om at udfordre sig selv og være kreativ.
– Om at blive en bedre version af mig selv hver dag.

Jeg tror i virkeligheden de 4 oversåtende er grundlaget for at jeg er iværksætter. Jeg kan simpelthen ikke være glad hvis mit job eller mit liv ikke opfylde de 4 ting.

Jurajagten – Er metoderne for meget?

På en af vores shops fik vi for 14 dage siden en mail som var lidt sjov. Virksomhed X havde valgt at skrive til os. Du kan se mailen nederst på denne side.

Virksomheden havde valgt på baggrund af research over 2 måneder at sende nedenstående mail til 59 virksomheder, baseret på det de selv kaldte en mistanke.

Der er dog en række problemer ved nedenstående mail.

1. De har åbenlyst ikke ret i hans anklage, og hvis han havde har google et kæmpe problem.
2. Den sag de henviser til drejer sig om noget helt andet.
3. Det varemærke de siger vi bruger, har vi aldrig brugt.
4. Selve brevet er dårlig juridisk skik.

Jeg valgte derfor at skrive til virksomheden, som til deres ære, valgte at trække anklagerne, da det i følge dem var en fejl. Hvis der var nogen som havde overtrådt sagen, så vil jeg se frem til at der bliver afsagt dom i dette område, så vi kan få klare linjer.

Jeg synes dog stadig at det fortjener et blog indlæg til beskrivelse af metoderne. Det er metoder som også bliver aktivt brugt af andre store virksomheder såsom Istockphoto. Jeg er meget lidt tilhænger af metoderne, til trods for at jeg er tilhænger af kampe for ophavsret og varemærkeret.

Til alle andre der måtte modtage sådan en mail vil jeg anbefale jer at bruge 15 minutter på at sætte jer ind i sagen. Hvis i har gjort noget forkert, så tag fat i jeres advokat, og få lukket sagen hurtigt. Hvis ikke, så skriv til anklageren, og bed ham fremlægge beviser for jeres overtrædelser inden for en kort periode 3-5 dage, og skriv at hvis de ikke gør det, så anser du sagen som lukket.

Overordnet er dette et oplæg til diskussion omkring en juridisk eskalering som jeg ikke synes om. Hvor man skyder først og spørger senere. Vil vi virkelig have amerikanske tilstande? Giv din mening nedenfor. Det er meget muligt at jeg er forkert på den, og virksomheden har ret. Det vil jeg ikke have nogen problemer med at indrømme, men synes det er på tide at tage dialogen.

Mit brev til virksomheden

______________
Angående varemærkekrænkelse.

Vi har fået et brev fra dig fordi du mener at vi bruger dit varemærke aktivt i vores markedsføring. Dette er dog ikke korrekt. Vi har ikke og har aldrig haft dit brand som et keyword i vores adwords kampagne.

Vi har til gengæld keyword XX som et broad match keyword i vores adwords kampagne. Derfor vil jeg imødese at du fremsender dokumentation for at du ejer varemærket på ordet “Keyword XX”. 

I forhold til din fremtoning i brevet, så er det absolut i strid med de advokat etiske regler, såfremt du ikke er advokat bør du nok tjekke juridisk lovgivning som formentlig har lignende paragraffer, som du trods din placering i udlandet stadig må agere under. 

Jeg imødeser dit bevis for ejerskab af varemærket på ordet Keyword XX, såfremt du ikke fremsender dette inden 3 dage anser jeg sagen som afsluttet.

Not allowed’s brev til os

______________
Til Helsebixen.dk, 

Jeg henvender mig på vegne af virksomhed A, herunder Brand A, da I har anvendt og brugt vores varemærke i jeres adwords markedsføring uden tilladelse.

Brand A er et beskyttet EU varemærke, og I har i flere tilfælde, anvendt dette uden tilladelse. 
Vi har overvåget Adwords annoncer de sidste 8 uger, og har fundet ud af, at I konsekvent annoncerer på Brand A relaterede søgninger, uden at være forhandler eller have tilladelse til dette.

Sø-og Handelseretten afsagde i Maj 2015 en dom, hvori de kom frem til, at det var en krænkelse, såfremt der kunne ske en forveksling. 
Læs artiklen her: http://www.jurainfo.dk/maa-du-bruge-konkurrentens-varemaerke-i-google-adwords/

Vi har overvåget jeres Adwords reklamer i 2 mdr, og har fundet følgende krænkelser.

Keyword XX 1
Keyword XX 2

Krænkelserne skal stoppe øjeblikkeligt!

Derudover ved vi fra andre Adwords kontoer, at Brand A søgningerne konverterer godt.

Derfor vil kravet også afspejle dette. Kravet vil lyde på 25.000 kr, såfremt sagen skal i retten.

Dog er vi klar til at lukke sagen på et forlig på 12.000 kr, såfremt betalingen sker indenfor 7 dage til nedenstående konto med bemærkningen “Violation Helsebixen.dk”: 
Account holder: XXX
Bank: Union Bank

For International customers: 
IBAN Number: XXX
BIC / Swift Code: XX

Stoppes brugen af varemærket Brand A og Brand B ikke øjeblikkeligt, og indbetales forligssummen på 12.000 kr ikke indenfor 7 dage, vil vi stævne jer ved retten med krav om betaling af erstatning og vederlag i henhold til loven.

Which test won?

Jeg er pt. igang med en split test på måde vi viser når vi har gratis fragt på ordren. Der er 3 versioner.

Skærmbillede 2014-04-01 kl. 12.57.28

Skærmbillede 2014-04-01 kl. 12.57.39

Skærmbillede 2014-04-01 kl. 12.57.51

Hvilken test vandt? Det er dejligt simpelt, og du gætter simpelthen bare ved at smide en kommentar.

DK’s vigtigste webshops

Efter inspiration fra en Norsk kollega vil jeg forsøge at lave et ever-running post. Jeg kunne godt tænke mig at samle en liste over alle shops i DK som har en bruttofortjeneste over 1 mio. Jeg har sat grænsen på 1 mio. fordi jeg føler at det er tæt på at være det niveau hvor det er en reel forretning og ikke bare et hobby projekt.

Vigtigste er dog meget subjektivt – For mig er det de vigtigste i alle andre e-købmænds øjne. Altså dem som vi kigger på for at sammenligne os med de bedste. Primært er det for at etablere et sammenligningsgrundlag. Det er dog ikke 100% validt eftersom vi ikke har den vigtigste metric, omsætning, men vi må leve med bruttofortjeneste og resultat.

Min tanke er at bruge denne liste til at lave nogle indlæg omkring disse shops fra forskellige vinkler. Min primære interesse er dog faktisk shops i mellemstørrelsen fra 5 mio og op til måske 50 mio. Det er helt klart der jeg synes det er interessant at vide langt mere om dem. og menneskene bagved. Derudover vil jeg forsøge at fokusere på pure-players – primært fordi det ellers er meget svært at vurdere deres størrelse.

Kravene for at komme på denne liste er:

1. Bruttofortjeneste over 1 mio.
2. Virksomheden skal minimum have et offentliggjort regnskab
3. Regnskabet skal være for virksomheden alene. (I praksis er denne svær at kontrollere. Men jeg vil forsøge efter bedste evne.)

Til at starte med kan jeg ihvertfald lægge ud med en række shops. Alle tal er i t/kr

Resultat før skat  i 1000 dkk 2013 2014 2015
Sinful.dk 2661 4705 9512
Skatepro.dk 13143 20443 9821
Nicehair.dk 6678 -945
Temashop.dk 1369 269 518
Firtal web 700 1637 2646
Houseofkids.dk 2344 498 1998
Coolshop.dk 8524 3518 2324
Med24.dk 1439 -464 -1635
Unisport.dk 14490 20358 27054
Lirumlarumleg.dk 1063 1274 685
MyTrendyPhone.dk 9955 10782
Whiteaway.dk 7505 18187 24176
Chanti.com 2686 4986
av-connection.dk 887 623 1680
Proshop.dk 10370 16704 17270
Cykelpartner.dk 2720 8422 9177
Computersalg.dk 893 80 4481
Av-cables.dk 918 10255 11124
Saxo.dk 11333 11333
Postme.com 792 -156
Stylepit -41519 -127259 -70030
Ezzence.dk -2126 -1651
Grejfreak 445 727 1392
Rito.dk 63 1027

 

Brutto fortjeneste i 1000 dkk 2013 2014 2015
Sinful.dk 4163 8340 15669
Skatepro.dk 20785 36424 31722
Nicehair.dk 11791 8193
Temashop.dk 2554 3773 5911
Firtal web 1402 3245 6080
Houseofkids.dk 5328 4935 6477
Coolshop.dk 19853 21040 20718
Med24.dk 4386 3740 6468
Unisport.dk 28079 44608
Lirumlarumleg.dk 3494 4625 4566
MyTrendyPhone.dk 20646 22935
Whiteaway.dk 26585 49275 67919
Chanti.com 6741 9874
av-connection.dk 4200 4238 5800
Proshop.dk 35240 43150 44332
Cykelpartner.dk 9017 16460 20673
Computersalg.dk 8671 8531 12996
Av-cables.dk 12111 18574 20599
Saxo.dk 20186 20482
Postme.com 2719 2104
Stylepit 88640 -23254 -13182
Ezzence.dk 526 -1014
Grejfreak 240 128 383
Rito.dk 58 426

Måneden der gik (08 November 2013)

Der har sgu været lidt travlt omkring ørene på undertegnede og derfor er det blevet til et måneden der gik frem for ugen.

Flytning
Vi har per 1 november flyttet til nye og større kontorer, vi har faktisk fået 3 gange så meget plads. Det har betydet at vi har rykket lidt ud af byen, det var bare ikke længere smart at ligge i midtbyen for vores forretning.  Billedet ovenfor er min udsigt pt, fra mit kontor. 🙂

En flytning er normalt stressende, men at flytte en virksomhed er om muligt endnu mere stressende. Specielt fordi vi havde sat os selv under pres, ved at ville være kørende over en weekend. Det lykkedes, men kun på grund af et enormt planlægningsarbejde. Som iværksætter er det jo ikke noget vi gør sindsygt meget i, men som i A-team – “I love it when a plan comes together”

Norge
Vi har nu så småt været i gang i Norge i en måneds tid. Markedet deroppe er der helt sikkert, vi sælger bredt i vores sortiment og kan se tegningen til et stort marked.  Vi har selvfølgelig lavet en del fodfejl. Så et par hurtige læringer vi har gjort. 

1. Oplys dine kunder omkring told og momshåndtering.
2. Kom igang, der er ikke nogen bedre måde at finde ud af hvad der virker deroppe. Ja faktisk tjente vi penge på Norge i Oktober 🙂

Varelager
I denne måned har jeg også arbejdet meget aktivt med vores varelager processer. Spændende igen at komme lidt ned i det. Basalt set har jeg egentlig bare fået de samme læringer igen.

1. Hav lokationer på alle dine varer
2. Have processer for alting på dit lager.

Hvis du har de to ovenstående, så er du ufatteligt langt.

PLA – Endelig lanceret
Vi har nu været igang med PLA en måneds tid, vi har dog stadig ikke data nok til den store analyse. Men overordnet set kan jeg sige at det bliver stort, men at der er en del ting omkring det at lave feeds til PLA som gør at der går et stykke tid før der bliver rullet fuldt ud hos de danske webshops.

Der er sket en milliard flere ting på virksomheds fronten i denne uge, men det har mest bare været ting der skulle gøres uden den store læring. Satser meget på at kunne opskalerer min læring de kommende måneder.

Made4men – En iværksætterhistorie

Inspireret af en god bekendt – har jeg nu besluttet mig for at hive et par timer ud af min kalender til at reflekterer lidt over hvordan min virksomhed er kommet der til hvor den er i dag. Både for at inspirerer andre, men mest af alt for mig selv.

Made4men.dk

Ideen til made4men.dk kom faktisk flere steder fra, men hvis jeg skal huske på en specifik situation, hvor jeg tænkte at det er en en god ide, så bringer det mig tilbage til en tur i Matas i foråret 2006. Jeg havde på det tidspunkt, som de fleste unge mennesker problemer med bumser. Ikke vanvittigt, men nok til at den forfængelige dreng kom op i mig. Jeg gik derfor en tur i Matas i mit lokale center, tror det var storcenter nord i aarhus. Jeg kommer ind lidt genert, det er sgu pinligt, og en alt for pæn ekspedient kommer hen til mig og spørge om hun kan hjælpe mig. Jeg får fremstammet at hvad jeg har brug for, og hun yder endog meget god service. Det eneste jeg kan tænke på er dog at komme ud af denne her pinlige situation. Jeg er den dag i dag helt sikker på at hun har givet mig alt den vejledning jeg skulle bruge. Men det udbytte jeg sad tilbage med bagefter var produkter for 500 kr, som jeg ikke anede hvordan jeg skulle bruge.

Jeg tog derfor en søgning på nettet, hvilket dengang ikke var i nærheden af hvad det er i dag. Det var i gang, men selv google havde problemer med at finde noget viden. Jeg fandt dog frem til et amerikansk website som faktisk havde virkelig meget viden jeg kunne bruge til noget, og derudover solgte de også deres produkter på nettet.

Ideen er født
Som alle andre med en iværksætter i maven havde jeg før dette arbejdet med en række ideer, en grydeholder, en refleks til benet, lavet hjemmesider for virksomheder og en masse andre småting. Jeg vidste jeg ville være iværksætter, jeg vidste bare ikke indenfor hvad.

Jeg gik dog og tyggede på det problem jeg havde oplevet i Matas, og at jeg havde fundet ud af at der fandtes en løsning i USA. Jeg havde dog på det tidspunkt allerede været en del iværksætter oplevelser igennem, og vidste at jeg havde brug for at vende ideen med nogle mennesker. Den første jeg vendte ideen med var min far. Min far har selv været iværksætter og var blandt andet en af de første til at bringe commodore 64 til Danmark – Han solgte dem til virksomheder!?!. Jeg havde dog før vendt virksomhedsideer med ham, hvor han ikke havde været specielt begejsret. Da jeg forklarede ham om denne ide på vej hjem i bilen, efter han havde hentet mig på banegården, sagde han ordret, ”Det der, det er en ide jeg gerne vil bakke op om”.

Så gør vi det sgu

Det var for mig et stort spark i den rigtige retning – Min far havde bakket op om ideen, og dermed havde jeg egentlig det spark der nogen gange skal til for at man tør springe ud i noget. På det tidspunkt læste jeg på handelshøjskolen på 4 semester, så jeg havde egentlig nok at rive i, men jeg vidste at jeg måske samtidig aldrig ville få bedre tid til at gå i gang.

Det første der var brug for, var jo penge. Når man starter en webshop har man først og fremmest brug for penge til at købe et varelager. Jeg gik en lille månedstid med dette issue og havde aftalt et møde i banken. I denne periode fortalte jeg vidt og bredt om min ide, blandt andet til en kammerat jeg spille fodbold med på det tidspunkt. Mikkel, arbejde på det tidspunkt i JYSK som eventmanager og havde uden jeg vidste det også en drøm at være iværksætter. Jeg fortalte ham om ideen en aften ud på de sene timer på en bar i Aarhus, og Mikkel fik fortalt at penge ikke var noget problem for ham, og han kunne sagtens finde nogen penge at investere.

Så var startskuddet ligesom taget. Jeg havde nu opbakning fra min far og en investor. Det vidste sig så senere i processen at Mikkel havde måske ikke så mange penge, men vigtigst af alt, han var ligesom mig villig til at investere alt hvad vi havde i projektet. Vi gik derfor begge to i banken (Før finanskrisen), og kom derfra med 450.000 i startkapital.

Hvordan helvede laver man en webshop

Indtil nu havde vi faktisk ikke brugt meget tid på at bekymre os om hvordan man laver en webshop. Jeg havde jo lavet hjemmesider før, så hvor svært kunne det være. Jeg satte mig derfor ned i Klubben på handelshøjskolen i Aarhus, jeg arbejdede dernede, og kunne derfor drikke juice og spise frugt gratis. Det var satme smart – der sparede jeg morgenmaden og frokost.

Med det sparet var der derfor ikke andet for en at knokle på og finde ud af hvordan man laver en webshop. Efter længere tids søgen fandt jeg frem til en open source løsning der hed Oscommerce. Et på det tidspunkt fantastisk værktøj som kunne alt hvad jeg havde brug for. Det vil sige, jeg anede ikke hvad jeg havde brug for, men oscommerce indeholdte langt det meste.

Jeg vil ikke gå meget ind i vores tekniske løsning, blot sige at det var ikke fantastisk, men det virkede sgu. Se det gamle lort her  – > Wayback machine

Skærmbillede 2013-10-22 kl. 09.05.10

Lær pisset hen af vejen

Nu havde vi så en shop og dermed også en mulighed for at sælge vare. Vi havde dog ikke rigtigt nogen vare. Vi havde fået kontakt til en distributør i England som gerne ville sælge et sortiment til os, men det var mildest talt med lav fortjeneste. Derfor gik jeg i gang med at kontakte alle de brands vi gerne ville have på shoppen. Det gik ikke særlig godt. Alle afviste os med at de ikke ville sælge på nettet. Jeg tror vi kontaktede cirka 100 brands før det lykkedes os at få den første aftale. Anthony Logistics som i Danmark blev distribueret af SpaSupply synes det lød spændende, og de ville gerne have deres produkt på vores shop. Vi håbede at det faktum at vi fik det første brand om bord, gjorde at vi ville kunne få andre om bord. Men nej, så vi åbnede 13 marts 2007 – med et meget smalt sortiment.

Da vi åbnede vidste vi faktisk næsten ingenting om hvordan vi skulle klare tingene, men den gang svarede det at åbne en webshop til at åbne en butik på hovedgade. SEO placeringerne kom helt af sig selv. Så indenfor 6 måneder omsatte vi trods vores ret dårlige sortiment for et pænt beløb. Det var en sygt stor sejr at være i gang, og mig og Mikkel brugte mange timer på at regne os frem til at når vi havde 7 ordre om dagen ville vi kunne leve af det. (Læs: Det kunne vi ikke).

Vi er dog begge ret hurtige til at lære og mens Mikkel stadig havde sit job ved jysk og derfor kom efter arbejde, så lærte vi ret hurtigt hvad der skulle til for at få vækst i forretningen. Det første helt store vækst tidspunkt, kom dog først da jeg valgte at tage 2 måneder til Australien. Egentlig var det ikke på grund af forretningen, men fordi jeg skulle besøge min bedste kammerat som på det tidspunkt var flyttet til Australien. At ændre min lokation gav mig tid til at lade mig inspirerer, men i høj grad og tid til at få lortet lavet. På de to måneder fik jeg lagt grundlaget til vores adwords kampagne og på bare to måneder steg vores omsætning med 500%. Det var for mig den første læring i, hvor farligt det er at tro at driften er det vigtigste i en vækst virksomhed.

Drift – Hvad helvede skal det bruges til

De første 3 år i vores virksomhed var der kun mig til at drive det, Mikkel havde et fuldtidsarbejde og bidragede med alt fritid derudover. Jeg arbejdede uden løn i alle 3 år, men overlevede på at når vi var i Byen så var det Mikkel der gav. Det betød også at alle opgaver faldt på mine skuldre, og der er sgu meget arbejde i en webshop. Jeg er ikke særlig god til at drifte, og lave det samme arbejde gentagne gange. Den eneste grund til at jeg holdte fast var i virkeligheden at Mikkel og min far havde bakket mig op. Hvis jeg kun havde været mig selv, havde jeg givet op på det tidspunkt. Men det at skylde nogen at det skulle lykkedes var helt klart det pres jeg skulle bruge.

Efter de 3 år vidste jeg med ret stor sikkerhed at jeg skulle gøre et eller andet hvis virksomheden skulle overleve, for jeg kunne ikke holde momentum på driften længere. Mig og Mikkel tog derfor en snak og fandt frem til at han skulle stoppe i JYSK og så skulle vi begge give den gas. På det tidspunkt var der ikke løn til mig, og derfor heller ikke til Mikkel. Vi tog derfor udover at arbejde med shoppen en del konsulent opgaver. Ja, vi tjente faktisk i den periode meget mere som konsulenter end på vores virksomhed.

Heldigvis faldt vi på cirka samme tidspunkt også over et produkt som hed høvlbænken. En sliber til barberblade. Jeg tænkte straks at det var sgu en god ide, hvis man kunne få barberblade til at holde længere, så ville der være milliarder at tjene på det. (Læs: Det var der ikke, i hvert fald ikke endnu, men der var penge)

Mikkel er i bund og grund den fødte sælger og det var også en af grundene til at han fik solgt sig selv ind som investor uden en krone på lommen. Jeg havde egentlig godt vidst at det var hans metier, men vi havde ikke i web forretningen haft den rolle til ham. Det fandt vi dog her. Så Mikkel har fra dag et på RazorPit været den der har drevet den forretning frem. Jeg vil egentlig ikke gå meget mere ind i RazorPit. Det må blive et andet indlæg.

Stilstand – Manglende fremdrift
Efter vi havde været i gang i 3 år, begyndte vi at blive bremset af en række ting fra driften. Regnskabet var vokset over hovedet på os, shoppen begyndte ikke at kunne følge med, vi blev hacket, vores bedst sælgende produkt blev skambudt i markedet. Der gik faktisk næsten 2 år med en stilstand og en kamp for at overleve hver eneste dag. Jeg ville i dag ikke være denne periode foruden, for vi lærte sindsygt meget om at drive forretning, og mindst lige så meget om hvad der betyder noget for os selv.

Det betød at vi måtte træffe en række enormt svære valg – Men det blev gjort og vi kom ud på den anden side, og måtte igen trække i de figurative blå overalls, for som et af vores favorit citater siger.

”Success is often missed by most, because it is dressed in overalls and looks like hard work”

1397160_10151905432071072_178316311_o

Men vi gik i gang, og denne gang havde vi et setup bag os som var bygget på mange års erfaring og dermed kunne skaleres. Denne skalering skulle vise sig at være enormt vigtig, da vi på det næste år vækstede vores forretninger med knap 200%. Vi havde taget alle de fejl vi havde lavet og omsat dem til løsninger som kunne ligge til grund for at vi kunne fokusere på det der skulle til for at vækste forretningen. Det var en enormt stor sejr at kunne vende situationen og få forretningen i den rigtige retning igen. Det betød dog også ret hurtigt at vi kom i en situation, hvor vi skulle have udbygget vores bagvedliggende setup og have sikret at vi kunne fortsætte væksten. Vi gik derfor i gang med at søge efter en CRO til vores web afdeling. En CRO er for os der øverst ansvarlige for driften af vores web – Det vil sige alt der handler om drift står denne person for, og sørge for at alting kører så optimalt som muligt.

Ret kort efter dette valgte vi at købe en shop mere, helsebixen.dk. Det var en shop som omsatte for et enormt beløb, men kørte på en dandomain shop og var bygget op af nogen mennesker som ikke vidste ret meget om online. Men som stadig den dag i dag er de mennesker jeg har mødt som har givet den mest gas med at drifte deres forretning. Jeg er stadig imponeret over det antal timer der har postet i deres shop.  At vi købte denne shop betød dog også at vi lige pludselig med et slag var dobbelt så store, og havde dermed dobbelt så meget drift. Det sammenholdt med at vores eksisterende forretning stadig vækstede med 60-100% om året, så var der tryk på.

Driftsorganisationen har siden tilpasset sig med 3 yderligere ansatte + 10 deltidsansatte, og faktisk også at jeg er udtrådt af den daglige drift og udvikling. Det har været nok den sværeste process at gøre dette, at gå fra at man vidste alt til at indse at jeg aldrig ville kunne drive en forretning på den størrelse som vi har nu, ganske simpelt af den grund at jeg ikke er en god leder. Jeg er god iværksætter, men mine leder evner begrænser sig til at kunne lede en flok nørder der vil det lige så meget som mig.

Men med en god leder inde i virksomheden og nu 13 yderligere ansatte, så har vi skabt et grundlag for yderligere vækst i fremtiden.

Min egen rolle fremover vil være mere teknisk, jeg nyder virkelig meget at arbejde med vores tekniske løsninger og arbejde med virksomhedsprocesser der kan omdannes til IT. Derudover bruger jeg min tid på at lave projekter internt som in-house intrepreneur, og derudover på andre projekter. Jeg er lige pt. Involveret i 4 andre projekter som alle sammen er i sin spæde opstart, det er enormt fedt at kunne komme tilbage til starten igen, med alle de sygt fede ting der er i den tid.

Det er dog også sygt fedt at kigge tilbage og se på hvad man har været med til at skabe, og se på hvad det kan blive til i fremtiden.

Operation X : Kreditkort svindlere

Efter at have set Operation X her til aften føler jeg mig nødsaget til at skrive lidt om det. Først og fremmest vil jeg sige, at jeg er enig i, at politiet har gjort alt for lidt i disse sager. Problemet er dog ikke her i mine øjne. Problemet ligger i virkeligheden ved Teller som håndtere alle disse betalinger.

Alle informationer omkring kreditkort og lignende sendes sikret til dem, og vi har som webshop ikke adgang til disse data. Det vil sige, at de burde have mulighed for at finde frem til hvordan man kommer problemet til livs. Det kunne være ved at analysere alle disse betalinger og finde fællestræk og dermed kunne trace alle dem der var potentielle fuskere. Men det er så her at det hele bliver lidt sjovere. For Teller har ingen motivation for at gøre noget ved det. Teller har ingen risiko ved disse fuskerordre. Det hele ligger ved webshoppen.

Et lille eksempel
En kunde køber med et stjålet kreditkort et produkt hos os. Lad os sige han køber for 1000 kr. Vi sender ordre i god tro og han modtager produkterne. 3-4 uger senere sender Teller et såkaldt chargeback – Et chargeback er en meddelse om at der er blevet brugt et stjålet kreditkort som betalingsmiddel på din ordre. Faktisk betyder det bare at den reelle ejer af kreditkortet siger at han ikke har købt denne vare. Teller hæver derefter pengene fra din konto igen – det vil sige jeg har mistet mine varer, men ikke fået nogen betaling. Jeg er blevet fusket og må acceptere et tab. Men her stopper det ikke. Teller tager 250DKK i chargeback gebyr for dette. Det vil sige at jeg har mistet mine varer og oven i det får jeg en bøde på 250DKK fra de eneste som har en reel mulighed for at gøre noget ved problemet.

Teller er skurken
Jeg håber virkelig at Operation X tager sagen op igen og målretter den mod Teller som er den egentlige synder i dette. Og dem som efter fuskerne tjener flest penge på dette.

Ugen der gik (Fredag d. 04 oktober)

I denne uge bliver det hele lidt mere nørdet. Jeg har været godt rundt i nørderiet i denne uge. Både online nørderi, men også økonomisk nørderi. Det beskriver måske også meget godt hvor jeg har det bedst og hvem jeg er. En online nørd med økonomisk tæft.

Regnskabsoprydning når man sælger online
En af de helt store hurdler man har når man sælger online er hvordan man skal afstemme sin bank i forhold til salgsbilag. Vi er hos os automatiseret over i e-conomic så hver gang vi laver en fakturering i magento, så bliver denne flyttet over e-conomic automatisk.

Det giver som sådan ikke de store problemer. Problemet er når vi så skal afstemme vores bank konto i forhold til denne. Altså kontrollerer at alle pengene så også er kommet ind. I denne uge har vi været systemet helt i bund og identificeret de fejlkilder der ligger her. Jeg arbejder på i samarbejde med Deloitte at lave en lidt dybere beskrivelse af hvordan man sætter sådan et system bedst muligt op. Forhåbentlig kommer vi i mål, så jeg kan dele denne med jer.

Navn > Helsebixen eller et andet navn
Vi købte i 2012 helsebixen.dk og har siden arbejdet på at få den op og være en god forretning. Det er nu lykkedes, og derfor kan vi begynde at kigge lidt ud i fremtiden. Der er vi så småt kommet frem til at vi er nødt til at skifte vores navn. Dette har vi så i denne uge arbejdet på i forhold til at finde det nye navn. Efter flere afstemninger på kontoret, er vi kommet frem til fliva.dk – Et komplet generisk navn som kan bruges til at rumme alle de planer vi har for fliva i fremtiden. Fliva vil være vores kvinde platform og vil være størst i europa på naturlige produkter til kvinder.

Rapportering når man skalerer sin webshop
Alle snakker om skalering og vi arbejder meget aktivt med konceptet. Det betyder i sin essens at man skal sørge for at gøre arbejdet så det bliver nemmere næste gang. Det er et meget forsimpelt billede, men det er i den forståelse at vi arbejder med skalering lige pt.

I forhold til at lave det bedst mulige forarbejde for skalering kræver det at man har styr på sine data. Derfor arbejder vi på en rapporteringsengine til magento som give os alt den viden vi har brug for, for at kunne skalerer på de rigtige områder. Det er vildt spændende at arbejde med, men kræver også sin nørd.

Flytning og nye lokaler
Vi skrev for 3 måneder siden under på en lejekontrakt på nye lokaler hvor vi 3 dobler vores lokale areal. Primært på grund af vækst i varelageret og antallet af medarbejdere. Vi overtager lokalet inden længe, og dermed er der en masse ting omkring flytningen der skal på plads. Men bottom-line er at vi glæder os sygt meget til at komme ud i vores nye lokaler som du kan se på billedet i toppen. Og nej vi skal ikke sælge alufælge.

Ugen der gik (fredag d. 27 september)

Denne uges indlæg bliver meget kort. Faktisk er hele ugen gået med at lancere vores nye norske site. Se det her >>

NORGE
Vi har længe arbejdet på at lancere i Norge da vores koncept passer utroligt godt ind i Norge. Det har taget små 3 måneder at blive klar til en soft launch i Norge, og vi arbejder stadig på vores launch kampagner. Vi har stor tiltro til Norge og forventer at den på sigt bliver større end vores forretning i DK.

Andre læringer
I forbindelse med at lancere Norge har jeg måtte sande, at en læring jeg først fik i militæret stadig er sand. Lav dit rutine arbejde så godt at du når du har brug for at være god, ikke behøver at være nervøs for at det er gjort godt nok.

Det har vist sig at jeg har været en utrolig doven programmør og jeg har derfor måtte rydde op i en millard små hacks jeg tidligere har lavet. Det skulle dog være fixet nu, og vi er dermed klar til at indtage endnu flere lande.

Vi vil være Europa’s største shop til mænd!

Ugen i bagklogskabens lys

Denne uge har været en lidt atypisk uge for mig som iværksætter. Det har været en uge hvor jeg har kæmpet med nogen af de hårdere sider af det at være iværksætter. Der er ufatteligt mange gode sider, men en af de dårlige er det pres, som det uværgeligt giver at drive virksomheder.

Når tingene går skævt
Som sagt har det været en af de hårdere uger i mit iværksætterliv. Vi kæmper hver eneste uge med forskellige problem stillinger, nogle uger med problemstillinger i forhold til hvordan man leverer den største ordre man nogensinde har fået, og andre uger med problemer i ens kerneforretning. Problemer som hvis man ikke gør noget ved dem, potentielt set kan være grunden til at en virksomhed får problemer på længere sigt. Det kan være et væld af ting, og i dette indlæg er det egentlig ikke problemet der er det spændende, men mere den psykologiske rutsjetur man som iværksætter vil komme ud for ufatteligt mange gange.

Rutsjeturen
Den beskrives egentlig bedst på den måde min far på et tidspunkt forklarede en sælgers sind.

“En god sælger er den mand der efter at have lukket en kontrakt er klar til at købe en ferrari, og mener at hele verden er faldet ned om ham når han mister en kunde”

Men hvordan hænger det så sammen med iværksætteren? Det er egentlig ganske simpelt i mine øjne, grunden til at sælgere får disse op og nedture er fordi at ansvaret hviler hos dem. Hvis de ikke sælger noget, så får virksomheden ingen omsætning, og virksomheden vil i sidste ende dø. Uden salg – Ingen virksomhed. Det samme gør sig i udpræget grad gældende hos iværksættere, og det er principielt set ligegyldigt hvor mange medarbejdere man har. Det ender i sidste ende altid ved iværksætteren. Det er her ansvaret i sidste ende placeres og det er hans eller hendes pengepung eller ære der står for skud.

Overlevelse
Hvordan overlever man så disse op og nedturer i iværksætter livet? Det er egentlig det essentielle spørgsmål. Jeg tror alle iværksættere kan nikke genkendende til følelsen, og til disse op og nedture. Derudover tror jeg at forskellen på de succesfulde og de mindre succesfulde er evnen til at rejse sig op igen, når man har taget et solidt suckerpunch i maven. Jo hurtigere man formår at rejse sig ovenpå de ting der sker, og der vil komme en masse problemer, jo bedre iværksætter en man.

Det lyder måske meget sort/hvidt, men i mine øjne kan man snakke om alle mulige andre egenskaber en iværksætter bør have. Men i sidste ende, så handler det om at rejse sig op og kæmpe videre, når man mister sin største kunde, når man har produktionsproblemer, når regnskabet er fyldt med fejl, når en medarbejder siger op, listen kunne blive ved.

Bottom line
Bottom line er at iværksætter livet er præcis som en sælgers liv – Det er dig der har ansvaret for at få det til at lykkedes!

Og jeg vil vove den påstand at jeg endnu ikke har mødt en person der ikke havde evnerne der skal til at bygge en virksomhed. Jeg har kun mødt personer som ikke har evnen til at tage de slag der skal til.

Iværksætter og opmærksomhed

Vores samfund har et problem med at skabe iværksættere, og en af grundene er i min optik at vi er alt for dårlige til at hylde dem der tør. Vi jagter dem der forsøgte og fejlede, og så har vi en slem tendens til at hylde de forkerte.

I min optik er nogen af vores største iværksættere meget lidt i medierne og er meget lidt omtalt eller hyldet. Jeg kunne derfor godt tænke mig at samle en liste over iværksættere der har succes udfra følgende parametre.

1. Har startet en virksomhed der har omsætning på over 5 mio.
2. Har minimum 2 ansat udover stifterne
3. Har haft et overskud på minimum 1 mio kr.

Jeg kunne godt tænke mig at få disse iværksættere frem i lyset, da det i min optik er virksomheder der har opfyldt disse 3 kriterier som driver vores samfund.

Jeg vil gerne starte listen med et par personer som man hører alt for lidt om:
1. Søren Arnsbo (Voicearchive)
2. Stefan Rosenlund (Zitcom)
3. Jakob Høy Biegel (Skatepro)
4. Kom med flere forslag i kommentarerne….

Vores generations problemer

Denne artikel går lige nu rundt på facebook og andre sociale medier. Jeg vil vurdere at langt de fleste ikke vil investere den tid det koster at læse artiklen. Derfor har jeg gjort det jeg oftes gør med artikler. Skimmet den og forsøgt at finde den vigtigste læring for at se om den er værd at læse.
Og her er så mit udtræk af det du kan bruge til noget. Eller rettere ikke mit udtræk, faktisk forfatterens egne råd. Jeg tror at disse tre råd efterlevet ville kunne stå som en god modpol til den ensomhed og tomhed flere og flere føler i disse dage hvor alle tror de er noget helt unikt, og hvor mange flere har muligheden for rent faktisk at være det.

Min egen konklusion er at alle har muligheden i dag for at være noget specielt, men at det kræver fokus og hårdt arbejde.

1) Stay wildly ambitious.  The current world is bubbling with opportunity for an ambitious person to find flowery, fulfilling success.  The specific direction may be unclear, but it’ll work itself out—just dive in somewhere.
2) Stop thinking that you’re special.  The fact is, right now, you’re not special.  You’re another completely inexperienced young person who doesn’t have all that much to offer yet.  You can become special by working really hard for a long time.
3) Ignore everyone else. Other people’s grass seeming greener is no new concept, but in today’s image crafting world, other people’s grass looks like a glorious meadow. The truth is that everyone else is just as indecisive, self-doubting, and frustrated as you are, and if you just do your thing, you’ll never have any reason to envy others.

Trafik kilder

Det er interessant at se hvor folk gider at klikke på et link omkring min nye iværksætter blog. Jeg lavede derfor et UTM tag på mit sidste blog indlæg og delte den på de sociale medier hvor jeg er aktiv. Du kan bruge UTM tags alle steder – det sørger for at du kan se hvor trafikken kommer fra (Se mere her)

Skærmbillede 2013-09-14 kl. 09.44.26

Det interessant for mig er at se at jeg tilsyneladende ikke har været aktiv nok på Google Plus og på twitter. Dette er mere nørdede publikum, og lidt mere fagspecifikt. Egentlig meget lig mig, jeg har dog ikke haft tid til at fokusere på det. Dette er noget jeg vil bruge mere tid på i fremtiden.

Facebook er klart min største kilde til trafik, hvilket egentlig passer meget godt med hvor jeg bruger det meste af min tid. Facebook er stadig for mig det vigtigste sociale medie, ikke at jeg har den store tiltro til mediet professionelt. Jeg tror dog meget på google plus, specielt professionelt. Det virker godt, og de mennesker jeg følger derinde giver oftest værdi til mig.

Men overordnet set er jeg ikke overrasket over trafik sammenhængen til min blog, men jeg har et mål om at få flere fagspecifikke personer ind på min blog fremfor kun min venner gennem facebook 🙂

Thorborg (Og hårdt arbejde)

Der har i denne uge været en del debat omkring Martin Thorborg og hans video. Den er indlejret her.

Jeg synes i virkeligheden at manden har ret, der er kun en ting der virker når det handler om at skabe en succes. Det er hårdt arbejde. Jeg bliver ofte en kende provokeret af mediernes fremstilling af over-night success. I mine øjne findes dette ikke, selv dem som rent faktisk får success på en nat, de har oftes brugt ufatteligt mange timer på at komme dertil.

Jeg har selv oplevet det på egen krop med vores projekt RazorPit. RazorPit er en sindsyg god ide, og når vi forklarer den til folk, forstår de ikke at de ikke kender den. Vi burde jo tjene mange millioner. Forretningen går godt, men vi har nu været igang i over 6 år, og det er først i år at det begynder at være en god forretning. 6 år, men jeg ville ikke bytte det for noget.

Ugen der gik (fredag d. 13 september)

En lidt mere rolig uge en den foregående, et dejligt change of pace, med lidt tid på kontoret.

QR koder virker (Ihvertfald i Tyskland)
Vi havde i starten af ugen en kampagne hos en af vores store tyske kunder på RazorPit. Vi havde valgt lave en QR kode i vores annonce. Egentlig troede vi ikke meget på det, men vi kunne lave det forholdsvist billigt, og nogen gange skal man have mere data før man dømmer noget dødt. Det viste sig at være ret effektivt. Vi havde 2600 læsninger af vores QR kode på 3 dage. Det er for os en ret god respons på et produkt i en tilbudsavis.

Internationalisering
Vi er lige pt ved at kortlægge nye markeder for made4men. En spændende process, som giver en masse ny viden. Det er sgu ikke lige sådan at sparke et godt koncept ud i verden. Denne uge er gået med at fokusere på kodningen af vores site. Jeg har selv kodet det meste af vores magento shop, og nogen gange er jeg doven. (Læs. OFTE). Det har betydet at jeg har måtte rette en del kode igennem for at få den til at spille med flere sprog.

Det vigtigste er dog at jeg er igang med at lave alle vores kategori sider dynamiske så de selv bliver genereret udfra vores database. Dette vil spare os for opdateringer af flere sprog på disse sider.

Derudover har jeg lagt sidst hånd på en krav spec på det system jeg vil have bygget til at styre vores forskellige sprog på produktteksterne. Et system jeg har store forventninger til og som forhåbentlig kan gøre andre shops gavn også.

Cart Preview
På helsebixen.dk har vi længe gerne vil have en bedre læg i kurv funktion. I dag ryger kunden videre til kurven og i og med at vores kunder ofte køber mange produkter, så er dette ikke optimalt. Derfor har vi længe arbejdet på at få en funktion der gør at man ikke skal reloade siden, og at der ruller en kurv ud, så man kan se det er røget i kurven. Det begynder at ligne noget, og vi forventer at lancerer denne i næste uge.

Ugen der gik (Fredag d. 6 september)

Endnu en spændende uge er ved at gå på hæld. En uge med tryk på, men også en uge, med en del indlæring. Jeg vil egentlig bare kort liste de vigtigste begivenheder på ugen op. Dette vil jeg forsøge at gøre hver uge, dog primært begivenheder og hvad jeg har lært af disse begivenheder.

1. IE Sucks
I starten af ugen opdagede vi at vores site www.helsebixen.dk havde en css bug på IE8/IE9. Cirka 30% af vores brugere er på disse to platforme. Buggen gjorde at hele vores menu var foldet ud. Lad os sige det lige ud, det var umuligt at bruge sitet. Det var egentlig hurtigt løst, men det vi har lært er at vi nu i alle ændringer laver en kontrol på alle versioner af IE. Det burde selvfølgelig være en selvfølge for alle designere, men vi ved også alle sammen godt at sådan forholder det sig ikke i virkeligheden.

2. Opkøb af webshop
Vi har de seneste 2 år opkøbt 3 webshops og er hele tiden på udkig efter flere som passer ind i vores setup. Det har i denne uge betydet lidt rejseaktivitet, og en læring i at forklare økonomiske nøgletal rigtigt. Økonomi er en dejlig størrelse, men er også en af de ting der nogen gange er virkelig komplekst, og stort set umuligt at forklare. Jeg har i denne uge,  lært en bedre måde at forklare egenkapitalen i en balance. Basalt set er en balance jo bare den post der ændre sig når man laver overskud og underskud. Det er egentlig dejligt simpelt når det forklares på denne måde, men for dælan jeg havde valgt den svære vej i første omgang.

3. Godaddy
I forbindelse med at jeg har købt et .com domæne, fik jeg muligheden for at teste en af de dårligste domæne websites jeg nogensinde har prøvet. Den eneste grund jeg kan finde til at godaddy har succes, må være at det er umuligt at finde ud af at flytte fra websitet. Så hvis du har brug for at købe .com domæne, så køb det aldrig ved godaddy.

4. PLA
På et af vores websites har vi fået muligheden for at lancere PLA, det er første gang jeg skal arbejde med dette og en del af denne uge er gået med at sætte feedet rigtigt op til Google, og samtidig sikre vores robots.txt spiller i forhold til google image bot. Det var desværre en længere process, men jeg håber snart at være i mål.

5. Oversættelseshåndtering
I forbindelse med et af vores andre websites har vi brug for et oversættelsestool til magento. Jeg har derfor udarbejdet en kravspecification, og vil formentlig sætte dette i produktion inden længe. Det skal være det perfekte tool til at håndtere oversættelser på sine websites i magento.

Vigtige KPI’er for webshops

Efter at have drevet webshop i over 7 år, har vi efterhånden sat meget struktur på tingene. En af de ting er vores KPI’er. Det vil sige Key Performance Index. Det er basalt set de tal der fortæller os om vi klarer os som vi skal.

Vi bruger et program der hedder klipfolio til at vise disse tal på en fladskærm som sidder i de forskellige rum på vores kontor. Det giver et overblik over hvordan virksomheden går, og giver alle medarbejdere indsigt.

KPI’er
Vi kører udfra de gængse KPI’er, omsætning og db som jeg vil tro at langt de fleste kører på. Omsætninger trækker klipfolio fra analytics og db bliver trukket fra et google docs ark der trækkes automatisk ud af vores shop. Vi gjorde det tidligere som en beregning hvor vi bare brugte vores dækningsgrad til at beregne DB 1. Derudover arbejder vi med følgende KPI’er:

– Markedsføringsomkostninger fordelt på de forskellige områder vi bruger. Trækkes gennem adwords via klipfolio.
– Fragtomkostning (Antal ordre ganget med vores gennemsnitlige fragtomkostning – fragtindtjening fra analytics.)

Sammenligning
Der hvor kpi’er bliver brugbart, er i sammenligningen. Alle ovenstående tal sammenligner vi på dagsbasis med samme dag for 7 dage siden. Derudover summer vi tallene på månedsbasis og sammenligner med forrige måned. Til sidst gør vi så på månedsbasis men for hele året i en graf hvor vi kan se hvordan vi er i forhold til sammen måned året før, og hvordan vi er forhold til budget.

Vanity eller reel værdi
Jeg tror egentlig i starten at det primært var vanity, altså at vi synes det var fedt at vi havde en fladskærm med vores omsætning på. Henover tiden er det dog blevet et vigtigt værktøj i hverdagen til at sikre at vi er på rette vej. På sigt vil vi helt sikkert integrerer nogle flere KPI’er såsom respons tid på kundeservice, antal pakkefejl og lignende.

Jeg vil dog sige at i første omgang har det været vigtigt at få skabt økonomisk overblik på dagsbasis. Det betyder alverden at have 100% styr på om man tjener penge, og helst hver eneste dag.

Hvordan helvede har de bygget det?

Hvordan helvede har de bygget det?

Når man bruger meget tid på nettet, er det nogen gang fedt at nørde lidt i hvordan andre bygger deres shops, hvilke ting de bruger til A/B split test og lignede.

Jeg har fundet dette fede tool der kan hjælpe med dette. Det går simpelthen dit site igennem og viser hvilke fede tools der bliver brugt.

Tjek det ud – Det er sgu meget smart. http://builtwith.com/