Operation X : Kreditkort svindlere

Efter at have set Operation X her til aften føler jeg mig nødsaget til at skrive lidt om det. Først og fremmest vil jeg sige, at jeg er enig i, at politiet har gjort alt for lidt i disse sager. Problemet er dog ikke her i mine øjne. Problemet ligger i virkeligheden ved Teller som håndtere alle disse betalinger.

Alle informationer omkring kreditkort og lignende sendes sikret til dem, og vi har som webshop ikke adgang til disse data. Det vil sige, at de burde have mulighed for at finde frem til hvordan man kommer problemet til livs. Det kunne være ved at analysere alle disse betalinger og finde fællestræk og dermed kunne trace alle dem der var potentielle fuskere. Men det er så her at det hele bliver lidt sjovere. For Teller har ingen motivation for at gøre noget ved det. Teller har ingen risiko ved disse fuskerordre. Det hele ligger ved webshoppen.

Et lille eksempel
En kunde køber med et stjålet kreditkort et produkt hos os. Lad os sige han køber for 1000 kr. Vi sender ordre i god tro og han modtager produkterne. 3-4 uger senere sender Teller et såkaldt chargeback – Et chargeback er en meddelse om at der er blevet brugt et stjålet kreditkort som betalingsmiddel på din ordre. Faktisk betyder det bare at den reelle ejer af kreditkortet siger at han ikke har købt denne vare. Teller hæver derefter pengene fra din konto igen – det vil sige jeg har mistet mine varer, men ikke fået nogen betaling. Jeg er blevet fusket og må acceptere et tab. Men her stopper det ikke. Teller tager 250DKK i chargeback gebyr for dette. Det vil sige at jeg har mistet mine varer og oven i det får jeg en bøde på 250DKK fra de eneste som har en reel mulighed for at gøre noget ved problemet.

Teller er skurken
Jeg håber virkelig at Operation X tager sagen op igen og målretter den mod Teller som er den egentlige synder i dette. Og dem som efter fuskerne tjener flest penge på dette.

  • Martin

    Jeg kunne ikke være mere enig, men når jeg tænker på hvordan man prøver at løse problemet i udlandet, så er det jo desværre ikke meget anderledes, så hvorfor skulle Nets/Teller være anderledes 😉 Ofte er det den betalingsgateway (f.eks. amerikanske Authorize) man er kunde hos, som stiller et fraud program til rådighed. Nogle gør det gratis og andre skal man betale for.

    Herhjemme i DK, mener jeg at f.eks. ePay har et lignende program (ved ikke om DIBS eller Quickpay har noget ligende, men mon ikke), som man dog skal betale en del ekstra for at bruge som kunde. Det kan man så diskutere om er rigtigt eller forkert, men ePay skal jo også tjene til at lønne deres medarbejdere til at udvikle og vedligeholde systemet.

    Men som du skriver Jesper, så burde man helt klart lægge press på Nets/Teller, da de bør være dem som stiller et fraud program til rådighed, eftersom de sidder med en viden omkring disse svindlere ingen andre har mulighed for at få adgang til. Og da de i den sidste ende tjenner på disse chargebacks. Dog vil de nok mene at gebyret blot dækker deres omkostninger…

  • Anders

    Hej hvejsel

    Ved ikke hvordan jeg endte på din side.

    Lad nu vær med at udtale dig om noget som du ikke har undersøgt.

    jeg sidder til daglig i Nordea og vi får et par gange om dagen!! fax fra Teller om mistanke til kortmisbrug som vi skal undersøge nærmere ved at kontakte kunden. Det vil sige, mistanke om kortmisbrug da adfærden har ændret sig, enten ved flere små køb, et stort eller køb på en side som kortet normalt ikke bruges (casino/poker etc).

  • http://www.webdanes.dk Michael Buje

    Ja, måske er det en lille forretning for Teller at tjene penge på dette chargeback gebyr? De hævder godt nok at det ikke dækker deres udgift i forbindelse med chargeback, men hvem ved om det er rigtigt? Altså når vi skal føre penge tilbage til en kundes betalingskort er det bare et enkelt tryk på en knap. Det koster os næppe 250 DKK at gøre. Fra artikel på detailfolk.dk: “I første halvår af 2013 var der 6.851 tilfælde af svindel, hvor Nets måtte tilbageføre penge til uheldige forbruger…”. Dvs. Teller faktisk har fået gebyrer for ikke mindre end 1.712.750 DKK i kassen for at føre penge tilbage til de forbrugere, hvis kort er blevet misbrugt (6851 sager x 250 DKK i chargeback gebyr). Ja, din pointe er måske meget rigtig Jesper, måske er der ikke noget incitament for Teller for at stoppe dette problem. Det er jo os webshop ejere der betaler gildet – vi holder kunden skadesløs og tilmeld betaler dummebøder til Teller. Fedt.

  • http://www.pravour.dk Jonas Krogslund

    Jeg ville kigge lidt nærmere på Teller og få en kommentar fra dem omkring problematikken.

  • Nikolaj

    Euroline tager ikke Chargeback-gebyr.

  • hvejsel

    Hej Anders,

    Jeg ved nu faktisk ret meget omkring hvad jeg snakker om. Når du får din fax, så er vores varer oftest afsendt. Hvilket betyder at jeg har mistet mine penge. Med ret stor sikkerhed vil et anmelde system hos os webshop gøre at vi kunne opdage markant flere svindlere.

    Jeg siger ikke at Teller ikke gør noget, jeg siger såmænd bare at de absolut ikke gør nok. Bolden ligger ved dem!

  • hvejsel

    Hej Martin,

    Jeg mener helt klart at ePay gør som de skal, men jeg mener at det burde være et krav fra Teller om at dem der har mulighed laver kontrollen. Det er Nets/Teller der laver deres retningslinjer og dem der kan ændre det.

    At vi betaler deres udgifter for et problem som i bund og grund er deres, er vel egentlig også forkert 🙂

  • hvejsel

    34 Chargeback sager om dagen er 34 sager for meget. Jeg gad godt vide hvor mange forsøg på fusk der bliver stoppet før de overhovedet kommer til Teller.

  • hvejsel

    Ville helt klart være interessant. De siger de er åbne overfor dialog, men mon ikke man kunne få ret mange til at møde frem til en konference hvor en løsning skulle findes.

  • http://www.fraudid.dk Kristian Stephansen

    Jeg arbejdede med Fraud hos Nets i rigtigt mange år, men driver nu et firma som rådgiver Internetforretninger med bekæmpelse af netsvindel.

    I den forbindelse vil jeg vil gerne forsøge at fjerne et par misforståelser.

    Først og fremmest gør Nets/Teller faktisk rigtigt meget for, at minimere misbruget da de ingen interesse har i at forretningerne taber penge.

    Teller afholdte eksempelvis i sidste måned et arrangement, hvor der netop blev sat fokus på sikkerheden og hvor vi blandt andet var inviteret til at holde et indlæg.

    https://www.teller.com/da/ForsideDansk/Om-Teller/Program-sikker-handel-19-september/

    I sidste ende er det Nets/Teller som har ansvaret overfor de internationale kortselskaber (Visa og MasterCard) og hvis en indløser har for meget misbrug, kan jeg garantere for at de risikerer store bøder.

    Et af problemerne er, at det er begrænset, hvor mange oplysninger indløseren har om transaktionen. Husk på, at indløseren jo ikke har oplysinger om hverken IP, leveringsadresse eller hvad der er købt. Det er forretningen som har langt de fleste oplysninger om transaktionen. Et køb på 2.000 kr. på et udenlandsk kort i en dansk webshop er jo ikke i sig selv mistænkeligt, men sammenholder man det med oplysningerne fra forretningen der måske viser leveringsadresse i Litauen og svensk IP, ja så er det sandsynligvis misbrug. Alle disse oplysninger har indløseren ikke, de ser kun selve transaktionen i deres system.

    En anden udfordring med udenlandske kort er, at indløseren ikke har mulighed for at spærre kortet. Hvis en forretning identificerer misbrug på et udenlandsk betalingskort og kontakter indløseren, så kan indløseren ikke gøre andet end at formidle den information videre til kortudstederen som er den eneste der kan spærre kortet (lidt ala det som Anders fra Nordea beskriver). Husk i den forbindelse på, at det kun er kortudstederen, der har det fulde overblik over transaktionerne på kortet.

    Med hensyn til CB gebyret så er det faktisk blevet sænket til 200 kr, så det går da trods alt den rigtige vej…