Jurajagten – Er metoderne for meget?

På en af vores shops fik vi for 14 dage siden en mail som var lidt sjov. Virksomhed X havde valgt at skrive til os. Du kan se mailen nederst på denne side.

Virksomheden havde valgt på baggrund af research over 2 måneder at sende nedenstående mail til 59 virksomheder, baseret på det de selv kaldte en mistanke.

Der er dog en række problemer ved nedenstående mail.

1. De har åbenlyst ikke ret i hans anklage, og hvis han havde har google et kæmpe problem.
2. Den sag de henviser til drejer sig om noget helt andet.
3. Det varemærke de siger vi bruger, har vi aldrig brugt.
4. Selve brevet er dårlig juridisk skik.

Jeg valgte derfor at skrive til virksomheden, som til deres ære, valgte at trække anklagerne, da det i følge dem var en fejl. Hvis der var nogen som havde overtrådt sagen, så vil jeg se frem til at der bliver afsagt dom i dette område, så vi kan få klare linjer.

Jeg synes dog stadig at det fortjener et blog indlæg til beskrivelse af metoderne. Det er metoder som også bliver aktivt brugt af andre store virksomheder såsom Istockphoto. Jeg er meget lidt tilhænger af metoderne, til trods for at jeg er tilhænger af kampe for ophavsret og varemærkeret.

Til alle andre der måtte modtage sådan en mail vil jeg anbefale jer at bruge 15 minutter på at sætte jer ind i sagen. Hvis i har gjort noget forkert, så tag fat i jeres advokat, og få lukket sagen hurtigt. Hvis ikke, så skriv til anklageren, og bed ham fremlægge beviser for jeres overtrædelser inden for en kort periode 3-5 dage, og skriv at hvis de ikke gør det, så anser du sagen som lukket.

Overordnet er dette et oplæg til diskussion omkring en juridisk eskalering som jeg ikke synes om. Hvor man skyder først og spørger senere. Vil vi virkelig have amerikanske tilstande? Giv din mening nedenfor. Det er meget muligt at jeg er forkert på den, og virksomheden har ret. Det vil jeg ikke have nogen problemer med at indrømme, men synes det er på tide at tage dialogen.

Mit brev til virksomheden

______________
Angående varemærkekrænkelse.

Vi har fået et brev fra dig fordi du mener at vi bruger dit varemærke aktivt i vores markedsføring. Dette er dog ikke korrekt. Vi har ikke og har aldrig haft dit brand som et keyword i vores adwords kampagne.

Vi har til gengæld keyword XX som et broad match keyword i vores adwords kampagne. Derfor vil jeg imødese at du fremsender dokumentation for at du ejer varemærket på ordet “Keyword XX”. 

I forhold til din fremtoning i brevet, så er det absolut i strid med de advokat etiske regler, såfremt du ikke er advokat bør du nok tjekke juridisk lovgivning som formentlig har lignende paragraffer, som du trods din placering i udlandet stadig må agere under. 

Jeg imødeser dit bevis for ejerskab af varemærket på ordet Keyword XX, såfremt du ikke fremsender dette inden 3 dage anser jeg sagen som afsluttet.

Not allowed’s brev til os

______________
Til Helsebixen.dk, 

Jeg henvender mig på vegne af virksomhed A, herunder Brand A, da I har anvendt og brugt vores varemærke i jeres adwords markedsføring uden tilladelse.

Brand A er et beskyttet EU varemærke, og I har i flere tilfælde, anvendt dette uden tilladelse. 
Vi har overvåget Adwords annoncer de sidste 8 uger, og har fundet ud af, at I konsekvent annoncerer på Brand A relaterede søgninger, uden at være forhandler eller have tilladelse til dette.

Sø-og Handelseretten afsagde i Maj 2015 en dom, hvori de kom frem til, at det var en krænkelse, såfremt der kunne ske en forveksling. 
Læs artiklen her: http://www.jurainfo.dk/maa-du-bruge-konkurrentens-varemaerke-i-google-adwords/

Vi har overvåget jeres Adwords reklamer i 2 mdr, og har fundet følgende krænkelser.

Keyword XX 1
Keyword XX 2

Krænkelserne skal stoppe øjeblikkeligt!

Derudover ved vi fra andre Adwords kontoer, at Brand A søgningerne konverterer godt.

Derfor vil kravet også afspejle dette. Kravet vil lyde på 25.000 kr, såfremt sagen skal i retten.

Dog er vi klar til at lukke sagen på et forlig på 12.000 kr, såfremt betalingen sker indenfor 7 dage til nedenstående konto med bemærkningen “Violation Helsebixen.dk”: 
Account holder: XXX
Bank: Union Bank

For International customers: 
IBAN Number: XXX
BIC / Swift Code: XX

Stoppes brugen af varemærket Brand A og Brand B ikke øjeblikkeligt, og indbetales forligssummen på 12.000 kr ikke indenfor 7 dage, vil vi stævne jer ved retten med krav om betaling af erstatning og vederlag i henhold til loven.

  • http://www.skjoldby.com/ Lars Skjoldby

    Jeg har også stor respekt for det enorme oplysningsarbejde Morten gør i forhold til ophavsret. Og jeg synes det er fedt at læse om hans cases, og hvad der rent faktisk er muligt, når man ens ophavsret bliver krænket. Morten har også gæsteblogget hos mig tidligere.

    Men jeg synes det giver nogle alvorlige ridser i lakken, når jeg læser om den her sag og om metoden der er brugt.

    Jeg læste første gang om den på Google+, hvor jeg blev nysgerrig, fordi jeg har en kunde i samme branche. Her har vi i øvrigt har brugt næsten samme søgeordsopsætning som du har.

    Jeg var selvfølgelig bekymret for, om min kunde var blandt de 59. Ud fra de kriterier Morten oplyste om på Google+ kunne min kunde godt have været blandt. Det kunne have medført katastrofale og uoprettelige følger i tillidsforholdet med min kunde, selvom intet var gjort galt. De var dog ikke blandt de 59. Heldigvis.

    Man skal huske at AdWords er et komplekst system. Når man bruger broad match eller phrase match søgeord, kan det være svært at gætte sig frem til, hvad ens annoncer vises på. Og omvendt kan man (som sådan) heller ikke gætte sig frem til, hvilke søgeord en annoncør har i sin søgeordsliste.