Ugen i bagklogskabens lys

Denne uge har været en lidt atypisk uge for mig som iværksætter. Det har været en uge hvor jeg har kæmpet med nogen af de hårdere sider af det at være iværksætter. Der er ufatteligt mange gode sider, men en af de dårlige er det pres, som det uværgeligt giver at drive virksomheder.

Når tingene går skævt
Som sagt har det været en af de hårdere uger i mit iværksætterliv. Vi kæmper hver eneste uge med forskellige problem stillinger, nogle uger med problemstillinger i forhold til hvordan man leverer den største ordre man nogensinde har fået, og andre uger med problemer i ens kerneforretning. Problemer som hvis man ikke gør noget ved dem, potentielt set kan være grunden til at en virksomhed får problemer på længere sigt. Det kan være et væld af ting, og i dette indlæg er det egentlig ikke problemet der er det spændende, men mere den psykologiske rutsjetur man som iværksætter vil komme ud for ufatteligt mange gange.

Rutsjeturen
Den beskrives egentlig bedst på den måde min far på et tidspunkt forklarede en sælgers sind.

“En god sælger er den mand der efter at have lukket en kontrakt er klar til at købe en ferrari, og mener at hele verden er faldet ned om ham når han mister en kunde”

Men hvordan hænger det så sammen med iværksætteren? Det er egentlig ganske simpelt i mine øjne, grunden til at sælgere får disse op og nedture er fordi at ansvaret hviler hos dem. Hvis de ikke sælger noget, så får virksomheden ingen omsætning, og virksomheden vil i sidste ende dø. Uden salg – Ingen virksomhed. Det samme gør sig i udpræget grad gældende hos iværksættere, og det er principielt set ligegyldigt hvor mange medarbejdere man har. Det ender i sidste ende altid ved iværksætteren. Det er her ansvaret i sidste ende placeres og det er hans eller hendes pengepung eller ære der står for skud.

Overlevelse
Hvordan overlever man så disse op og nedturer i iværksætter livet? Det er egentlig det essentielle spørgsmål. Jeg tror alle iværksættere kan nikke genkendende til følelsen, og til disse op og nedture. Derudover tror jeg at forskellen på de succesfulde og de mindre succesfulde er evnen til at rejse sig op igen, når man har taget et solidt suckerpunch i maven. Jo hurtigere man formår at rejse sig ovenpå de ting der sker, og der vil komme en masse problemer, jo bedre iværksætter en man.

Det lyder måske meget sort/hvidt, men i mine øjne kan man snakke om alle mulige andre egenskaber en iværksætter bør have. Men i sidste ende, så handler det om at rejse sig op og kæmpe videre, når man mister sin største kunde, når man har produktionsproblemer, når regnskabet er fyldt med fejl, når en medarbejder siger op, listen kunne blive ved.

Bottom line
Bottom line er at iværksætter livet er præcis som en sælgers liv – Det er dig der har ansvaret for at få det til at lykkedes!

Og jeg vil vove den påstand at jeg endnu ikke har mødt en person der ikke havde evnerne der skal til at bygge en virksomhed. Jeg har kun mødt personer som ikke har evnen til at tage de slag der skal til.

  • Mads Bang Jensen

    Jamen man kan jo kun være enig i dine betragtninger. Det er helt ufatteligt, hvor mange slag man som iværksætter kan tage, at det til tider nærmest er masochistisk. Jeg har aldrig set mig selv som en sælger af den hårde kanvastype, som i min verden er de vildeste mennesker, men slagene er til tider de samme, de rammer i hvert fald ligeså dybt. Og når man så har sundet sig tænker man, “hmmm, måske man kan gå derover istedet” og så opstår de gode ideer lige pludselig.

    God vind med optur i næste uge.